Typehus eller murermester, fordele og ulemper
Et typehus er som udgangspunkt en masseproduceret vare, hvor der måske er tilføjet et par ekstra detaljer. Et hus som er grundmuret af et lokalt murerfirma er grundlæggende noget helt andet, da bygherren har langt større muligheder for at få opfyldt specielle ønsker.Typisk vil det være 20-30 % dyrere at få murermesteren til at bygge hus, da typehus firmaerne som Eurodan og FM Søkær ikke kan levere huse med samme grad af tilpasning. Omvendt kan nogle lokale murer faktisk være ligeså billige som typehusene, hvis blot de ikke skal være så kvalitetsbevidste som de plejer.
Husk at du som regel ikke får mere end du betaler for!
Økonomiske overvejelser
Et stort typehus firma har gode kreditter i deres bank, ligeledes har de gode aftaler med deres leverandører. Disse fordele nyder deres kunder godt af, da man sjældent betaler før man flytter ind.
Det er en kæmpe fordel for dig, såfremt du først betaler for det nøglefærdige hus. Du behøver ikke at være bange for at firmaet går konkurs halvvejs i byggeriet - da det er meget surt at have betalt 1.000.000 kroner for et halvfærdigt hus. Og du vil i øvrigt opleve, at de færreste firmaer ønsker at færdiggøre et hus efter et konkursbo.
Betaling ved overtagelse gør det også nemmere, at holde noget af betalingen tilbage indtil du er 100% tilfreds med dit nye hus.
Bygger du sammen med et mindre typehus firma eller lokale håndværkere, så vil du oftest blive nødt til at betale månedsvis eller i et antal aftalte rater.
Ratemodellen er klart den farligste for bygherren, da al erfaring siger, at du risikere at betale for mere end det arbejde der reelt er udført. Aftaler du derimod månedlige betalinger, så har betaler du udgangspunkt ikke for mere end det arbejde der er blevet udført på dit nye hus i løbet af måneden.
Betaler du løbende for byggeriet af dit nye hus, så risikere du med garanti at det bliver svært at overskue økonomien, du har måske nok en aftalt pris, men de små løbende beslutninger kan nemt ændre prisen. Risikoen er naturligvis også, at håndværkeren kan gå konkurs - du skal altid kræve at se regnskaberne og deres økonomiske rating. Rating skal være minimum A eller AAA.
0 comments:
Send en kommentar