fredag den 18. februar 2011

Genvex husk fugtstyret ventilator

I et moderne lavenergi hus, er det essentielt at der etableres en mekanisk ventilation, da luftfugtigheden ellers bliver for høj. Det vil være helt umuligt selv at udlufte hjemmet ved blot at åbne vinduerne - hvilket i øvrigt vil ødelægge husets energiregnskab.

Problemer med genvex anlæg
Når du har investerer i et af de populære genvex anlæg fra fx Nilan, så er det vigtigt at du gør dig nogle overvejelser, da du ellers kan risikere at fortryde dit køb.

Fugtstyring
Du kan finde mange forskellige ventilationsanlæg, men der er stor forskel i den måde som de indstilles på. Mange genvex anlæg indstilles blot på et givent trin, de kan typisk kører på en trinskala fra 1-10, hvor tallet indikere hvor meget luft der flyttes igennem anlægget.
Problemet er et genvex anlæg med trinvis indstilling, ofte giver frustrationer med for lav luftfugtighed. Den lave fugtighed kan ødelægge dine trægulve, men vil også give dig sprukne læber og sandsynligvis tør hud.
De nyeste genvex anlæg på markedet, som fx Nilan Comfort 300, fås med en hPa (hectopascal) fugtstyret føler, den indstilles til en given luftfugtighedsprocent, hvorefter den selv sørger for at holde luftfugtigheden i huset. I modsætning til de tidligere genvex anlæg, så stopper den nye type, så snart at luftfugtigheden ikke skal være lavere.
Køb aldrig et genvexanlæg uden mulighed for, at indstille den præcise luftfugtighed.

Ventilationsanlæg
Du skal være opmærksom på, at der findes ventilationsanlæg til huset, der ikke har indbygget varmegenvinding, hvilket ikke må forveksles med et egentlig genvex anlæg, som er væsentlig dyrere, men som giver en lavere opvarmning.

Placering af dit genvex anlæg
Når du har købt det rigtige anlæg skal du have placeret det, noget som er afgørende for jeres fremtidige liv i boligen. Villa ventilation kan støje, og det er afgørende at der tages hensyn eventuelle støjgener, da placeringen ikke kan flyttes senere.
Der er eksempler på huse, hvor anlægget er placeret over soveværelset, hvilket er blevet til stor fortrydelse for husets beboere. Genvex anlæg skal helst placeres over ubeboede rum, fx er bryggerset en oplagt placering, da der i forvejen er støjende hårde hvidevarer.

1 comments:

Anonym sagde ...

Hej

Hvis det er et Nilan anlæg hedder det ventilation og ikke Genvex.

Kun Genvex laver Genvex anlæg, de andre laver ventilations anlæg...

14. december 2011 kl. 13.34