fredag den 18. februar 2011

KFS boligbyg - typehus i den dyre ende

KFS Boligbyg er et nordjysk byggefirma, der traditionelt har bygget mange huse. De er kendt for ok kvalitet, selvom de har haft en del problemer med kvaliteten under byggeboomet i midten af 0'erne.

KFS Boligbyg har et ry som et af dyreste byggefirmaer, et rygte som de dog har forsøgt at drosle lidt ned med nogle discount modeller - men det er prisen efter alle tilvalgene som man reelt skal kigge efter.

Der er ingen tvivl om, at man skal overveje hvorvidt man er parat til at betale de ekstra penge for et hus bygget af KFS. Boligbyggeriet har bevæget sig meget langsomt i de senere år, boligmarkedet forudses ligeledes at stå i stampe, det betyder at du sjældent får din investering hjem igen. Opførsel af et dyrt typehus kan derfor være en rigtig dårlig forretning, og al erfaring viser, at over tid så ændrer boligkøbernes præferencer sig markant. Hvad der er moderne det ene år, er dybt umoderne det næste, hvorimod de klassiske valg typisk har en længere levetid.

KFS vil formodentlig blive tvunget til at lave en ny forretningsmodel i de kommende år, da antallet af kunder der er villige til, at betale for det ekstravagante svinder voldsomt i skyggen af finanskrisen. Man vil skulle satse på huse, hvor man i højere grad kan standardisere hele byggeprocessen. De individuelle løsninger hvor man giver den fuld gas, vil simpelthen blive mindre efterspurgt, da kunderne i højere grad ønsker mere almindelige huse - en tendens der bestyrkes af bl.a. HusCompagniets kraftige vækst.

0 comments: