lørdag den 5. januar 2013

Bolig København?

I disse år taler man om, at danskerne i stigende grad søger mod de store byer og især København.
At det er populært at bo i København ses tydeligt i de stigende boligpriser, eftersom boligpriserne i København og omegnskommunerne faktisk stiger støt.

Men inden du gældsætter dig i en bolig i København, så bør du kraftigt overveje om, det nu er en klog beslutning og investering. Der er nemlig en række meget store problemer ved at bo i København og forstaderne, som de fleste desværre først opdager alt for sent.

Ulemper ved København - hvorfor du bør vælge provinsen

1) Flyt væk fra København, vandet kommer før du tror det!!
En boliginvestering er en langsigtet investering, du skal med andre ord se 30-40 år ud i fremtiden når du sætter underskriften på tinglysningen.
Problemet er blot, at forskerne allerede nu forudser, at det kan blive umuligt at opretholde livet omkring København. Klimaforandringerne gør, at vandet stiger langt hurtigere end hvad man hidtil havde troet, derfor vil det økonomisk være en katastrofe at bosætte sig i et område, der gentagne gange vil blive oversvømmet.

Når først oversvømmelserne bliver regelmæssige, så vil boligpriserne i København styrtdykke og populariteten vil fuldstændig forstumme. Det bliver en voldsom øjenåbner for danskerne.

Når du skal finde en bolig, så kig efter hvor højt boligområdet ligger i landskabet. De mest værdifulde danske boliger vil i fremtiden være dem, som ligger minimum 30-40 meter over havets overflade. Det er naturligvis en rent psykologisk effekt, da ingen forventer at vandet stiger så meget.
Men kig på et Danmarks kort, og se hvor de højst beliggende områder og byer befinder sig. Fx på Østfyn og Østjylland er der gode betingelser for boliger, selv når vandet stiger i fremtiden.

2) København er en af verdens dyreste byer - Alt er dyrt
Priserne er høje på boliger i København, og for 2-3 millioner får du formodentlig ikke andet end et gammelt skur. I provinsen vil du mange gange kunne få en nyere bolig på minimum 150 m2 for samme pris.

Det kan være rigtigt surt at have et godt betalt job i København, og så skulle nøjes med en bolig som i alle henseender er ikke tidssvarende.
Når man tænker over hvad fremtiden bringer, så burde der være billige boliger i København allerede nu, fordi boligerne risikere at blive usælgelige og værdiløse indenfor 50-100 års periode.

Fremtidsforskerne forventer at der kommer en udflytning fra København indenfor de næste 15-20 år, hvor de københavnske borgere for alvor vil få øjnene op for klimaforandringerne og risikoen for oversvømmelser. Når først folk flytter (flygter) fra Hovedstaden, så regner man med at boligpriserne vil rasle ned i København. Ligeledes vil boligpriserne i provinsen stige tilsvarende, da de mange tidligere københavnere vil øge efterspørgslen helt enormt i resten af landet.
Det vil formodentlig være en særdeles god idé, at etablere sig i et højt beliggende område i provinsen, og jo tidligere jo billigere vil det blive for dig og din familie.

Din løn er muligvis højere når du arbejder i en Københavnsk virksomhed, men det kan på ingen måde opveje de høje leveomkostninger. I sandhed, så vil du få meget mere valuta som pendler, faktisk er det et anseligt beløb set over et helt livsforløb. Din privatøkonomi vil formodentlig være adskillige millioner ringere såfremt du søger København bolig.

3) Ulemper ved København, trafikken er horribel
Alle ved, at der på de københavnske indfaldsveje er massive problemer med at få trafikken til at glide, folk spilder hver dag flere timer i bilkøerne.
At skulle sidde i en kø er spild af tid, men det er også tid, hvor dit liv blot passere forbi!
For den moderne børnefamilie kan det være meget svært at få et godt liv, når mor og far skal bruge 1-2 timer på transport hver dag, arbejdet skal jo også passes.
Den såkaldte work-life balance er derfor meget ringe for de københavnske småbørns forældre.

4) "Jamen der er så mange tilbud i København!"
Et argument for at flytte til Købehavn er ofte, at man jo vil kunne bruge de mange tilbud i byen, der er cafeer og kulturelle arrangementer.
Sandheden er blot, at de fleste efter et års tid vågner op til en helt anden virkelighed.
Man får ikke brugt de mange tilbud, både på grund af manglende tid og dårlig økonomi, de høje leveomkostninger gør at man simpelthen ikke har råd længere.

Pludselig lægger man mærke til bagsiden af medaljen, man begynder at irritere sig over støjen og de mange graffiti tags der er for eneste kvadratmeter i hovedstaden. København har desværre altid været kendt for at være beskidt og støjende, og byens turister kommenterer også tit dette faktum.

Følg den nye tendens - og flyt væk fra København!

2 comments:

Anonym sagde ...

Nej - nu skete det igen.

Det er femte gang vi er oversvømmet her midt i indre by.

Jeg opfordrer ikke nogen til at bo i København. Her er beskidt og fyldt med grafiti. Og der er efterhånden oversvømmelse en gang om året.

Så kære københavnere, jeg er flyttet.

Tæt på at drukne efter gentagne oversvømmelser

31. august 2014 kl. 09.03
Anonym sagde ...

Se København er en magnet for skybrud Fatter ikke at man ikke flytter inden det er for sent.

Joachim

6. september 2014 kl. 11.05