mandag den 14. juli 2014

Solcellers levetid er begrænset

Billede 1: Solceller fra Slagelse. Foto fra forhandler
Advarsel – har du været ivrig og installeret solceller på taget i 2012, så skal du muligvis ikke læse videre.

Drømmen om solcelle samfundet er nemlig stille ved at blive et mareridt for mange danske familier.

Visionen om at producere sin egen energi og blive uafhængig af de stigende afgifter, samtidig med at man kunne gøre en god investering. 
Det var opskriften på en massiv opsætning af solceller i Danmark – alle ville være med og købte ukritisk billige kinesiske solceller i et overophedet marked.

De danske boligejere er blevet lovet at deres solceller kan leve i mindst 25-30 år – det er en rigtig fin forrentning, når solcellerne er tilbagebetalt efter blot 8-10 år. Men hvad når det viser sig at dette udsagn er helt helt forkert...

Når solpanelerne fejler allerede efter to og tre år, så kollapser økonomien fuldstændigt. Det sker allerede nu i hele verden, og faktisk har man i Danmark også set mange eksempler på utætte og defekte solceller. Faktisk var en stor procentdel af danskernes solceller defekte allerede ved opsætningen, og de danske forhandlere har erstattet solcellerne selv, da kineserne sjældent vil stå ved deres produktansvar.

Billige kinesiske solpaneler har oversvømmet markedet og er nu begyndt at svigte i et alarmerende tempo. Solpaneler, der dækker et tag på et lager i Los Angeles var kun to år i deres forventede 25-årige levetid, da de begyndte at svigte. Andre solceller bryder spontant i brand, men det hører heldigvis til sjældenhederne.

Ingen er sikker på, hvor udbredt problemerne er, da der ikke findes nogen undersøgelser der dækker solcelle branchen. Og selv når fejlene bliver opdaget, så er det ofte svært at få oplyst den eksakte producent af panelet.

Kinesiske solceller

Eksperter mener at de kinesiske producenter valgte at bruge billigere materialer, og at de forskellige kvalitets certifikater sjældent er mere værd end et klistermærke.
Konkurrencen i Kina lukkede de fleste vestlige solcelle fabrikanter, men det var på bekostning af både kvalitet og troværdighed.

Faktisk benyttede selv de store solcelle producenter ukendte underleverandører, fx det nu krakkede SunTech, som tidligere var verdens største producenter af solceller.

Defekte kinesiske paneler ville ikke være et stort problem, hvis der var rigelige danske eller europæiske producerede alternativer. Desværre, takket være vores unfair handel med Kina, har de europæiske producenter ikke har været i stand til at overleve.

Kina har givet kæmpe statstilskud til deres grønne energiselskaber, der tilbyder sådanne frynsegoder som fri jord, rentefrie lån og eksportstøtte til at sikre, at deres virksomheder har alle de fordele, de har brug for at erobre resten af markedet. Kinesiske sol virksomheder har dumpet deres varer på det danske marked til langt under markedsprisen, hvilket fuldstændigt har udraderet alle andre producenter.

Kvaliteten af solceller - virkelige erfaringer

Den tyske sol firma, Meteocontrol, fandt at 80% af alle solcelle anlæg ikke leverer den lovede produktion.
Enertis Solar har testet solpaneler fra 6 solcelle fabrikanter på to kraftværker i Spanien og man fandt at der var fejl på over 34% af solcellerne.
En inspektion af et solcelleanlæg i Storbritannien viste, at 12 procent af de kinesiske moduler var defekte.
Google undersøgte en stor solcelleinstallation, og til deres store skuffelse viste det sig, at man efter 6 måneder kun havde produceret omkring halvdelen af den strøm som forventet.

Danskerne som mere eller mindre var disparate for sætte solceller på taget, da man jo ville sikre sig den attraktive støtteordning (nettomålerordningen). Ja, de har med stor sandsynlighed gjort en rigtig skidt investering, selvom mange ikke ved det endnu.

Hvorfor var solcelle boomet en dårlig investering


Kvaliteten af solcellerne gør at de i bedste fald, kun lever i 8-15 år. Perioden med rent overskud er således stærkt begrænset.

Tagene er ofte blevet utætte, så indenfor de nærmeste år vil man skulle have repararet utætte undertage.

Solcelle danskeren har glemt, at den såkaldte inverter ikke lever mere end 15 år. Kan det betale sig, at udskifte inverteren på et gammelt anlæg der måske slet ikke producere den lovede strøm efter 15 år?

Mange har troet, at man ville forøge sit hus værdi ved, at installere solceller på taget. Men efterhånden som sandheden går op for den danske befolkning, er det overordentligt sandsynligt at et bedaget solcelleanlæg vil trække ned på værdien af huset.

Hvorfor gik det så galt?

Svaret er egentlig ret simpelt. Danskerne købte ikke solceller for at gøre miljøet en tjeneste, nej investeringerne var udelukket for egen vinding skyld – ren grådighed desværre.


Og så er der også den såkaldte lemming effekt, hvor blot følger flokken og ikke selv tænker selvstændigt. Hvis naboen skal have solceller – så skal jeg også... 

Kun tiden kan nu vise om pengene nogensinde kommer tilbage.

0 comments: